Hjemmedag

Det er fredag – snart middag – og jeg er hjemme. Jeg prøver desperat på at holde fri. Det virker næsten. Har kun talt i telefon 2-4 gange og har kun læst én af mine 56 ulæste arbejds-emails. Tilgengæld gad jeg ikke lave min kaffe selv, så jeg kørte til Hornbæk og drak langsom kaffe i sol og læ på Albis kaffebar. Spiste også kage, til næsten morgenmad, og er nu ret mæt på en lidt mærkelig måde. men dejligt var det.

Generelt har jeg alt for meget at lave på arbejdet for tiden, der er en større pukkel af arbejde der har samlet sig sammen, men jeg har netop i denne uge fået aflastning på. Det er rigtig fedt, men som i sikkert er mange der har prøvet, så går der lige et par uger før det virker. I starten tager uddelegeringen og overlevering faktisk mere tid, end det ville have taget at løse opgaven selv. Tilgengæld så skal man bruge tiden, det kommer 100 gange igen. Samtidig er jeg ikke helt på toppen helbredsmæssigt, jeg fik en rigtig irriterende hoste allerede før vi tog på ferie, og den er ikke rigtig væk endnu. Det gik bedre lige efter vi kom hjem, men nu er det skidt igen og jeg lyder som et tuberkulose-offer når jeg skal til at sove om aftenen. Så i dag slapper jeg af, tager lidt lur, rydder en smule op og skriver lidt på nogle indlæg. Så tænker jeg over alle de småting jeg gerne vil have gang i herhjemme, men som ikke bliver i dag. Udenfor er det mildt og for en gangs skyld blæser det ikke helt åndsvagt. Vores kartoffelplanter er blevet lidt frostskadede her i sidste uge, men det ser ud som om de kommer sig, og til min store glæde er de liljeløg jeg plantede for flere måneder siden på vej op nu. Håber på sommervejr snart.

I weekenden har vi næsten ingen planer (yes, igen) kun at besøge min kusine på søndag og ellers bare slappe af. Måske kigger vi forbi nogle townies, men Jess har også mega travlt på arbejde, så han vil helst ikke have for mange planer – bare grave i haven og slappe af.

Nina Marquardsen - Hjemmedag
Sommer på vej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.