Holidays

Sidste år ved denne tid arbejdede jeg ikke, så der kan næppe være tale om en egentlig juleferie. Men I år var den herligt lang (for amerikanske forhold) og tiltrængt. Jeg har skrevet det før, men igen i år slår det mig at Jul egentlig er noget der sker hvis mennesker går sammen og beslutter sig for at det er jul. Generelt er folk herovre så pisse politisk korrekte at man ikke siger Glædelig jul (merry christmas) men “Happy Holidays” i anerkendelsen af, at det ikke er alle der faktisk holder jul. Uanset hvad, har det været ret tyndt med julestemning, og vi talte om den anden dag det egentlig ikke føles som om det har været jul i 2013.

Det betyder ikke at vi ikke har fejret det, men jul har også med familien at gøre og højtidelighed og i år har vi bare hverken haft overskud eller mulighed for at være julede på samme måde.

24. December startede vi vores road-trip. Vores venner M+L’s forældre ejer en vingård nede ved Santa Barbara, hvor vi var inviteret ned om aftenen d. 24. da de jo først holder jul d. 25. så på den måde brød vi ikke ind i nogen familie-festligheder, mens det for os jo var juleaften – perfekt match! Vi tilbragte dagen med at se ejendommen, besøge deres “tasting room” nede i Los Olivos, og bagefter drak vi champagne med M+L i deres hot-tub under åben himmel, inden vi spiste aftensmad med familien. Ikke en dårlig dag overhovedet. Da huset var under ombygning kunne vi desværre ikke overnatte der, men sov i Solvang – en oprindelig dansk by ikke så langt derfra. Det er virkelig et underligt sted, det føles lidt som om nogen har besluttet sig for at lave en kæmpe parodi på dansk kultur, eller fastfryse et Danmark der nu kun eksistere i den gamle by, nyhavn eller gamle damers køkken. Fyld det med møller, musselmalet og japanske turister og så er vi der! Vi sov på “King Frederik Inn”. Dagen efter kørte vi rundt i området som er meget smukt og gik en tur, før vi gjorde klar til at begive os mod Santa Barbara.

Efter  Santa Barbara tog vi mo Joshua Tree Naional Park. Vi har været der før, men havde ikke så meget tid sidst og parken er ret stor så det var skønt at have mere tid til at gå nogle længere ture og udforske den lidt mere. Den er hjemsted for træet “Joshua Tree” en kombination af træ, palme og toiletbørste. Som primært vokser i ørkenen. (og nej, ingen jokes om U2)

Efter Joshua Tree tog vi mod Death Valley, de der læser ivrigt på bloggen vil vide at det er et sted jeg holder meget af. Jeg er hver gang dybt fascineret af de mange forskellige elementer, mærkværdigheder og klimaet det sted, og ville ønsker jeg havde mere tid hver gang til at se det hele. Denne gang gjorde vi os umage for at se nogle nye steder, bl.a. et stort sort krater i den nordlige del af parken. Vores venner M+L havde siden Jul været på tur også, og vi mødte dem ved indgangen til Death Valley for at tilbringe nytår sammen med dem derinde. Vi havde en rigtig fin aften, med dejlig champagne, kold stjerneklar nat og godt selskab.

Dagen efter kørte vi tilbage til Palo Alto, da jeg skulle arbejde d. 2. Så let udmattede af den lange køretur og tømmermænd, men glade og friske efter en god ferie. I indlægget her ligger der lidt flere billeder fra turen.

collage 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.