Siden sidst XV

Så er det tid til en omgang siden sidst og som sædvanlig en god blanding af ungernes spilopper, vores egne tossede påfund og fine ting der er sket.

  • Har Eske lært noget om strøm da han klippede ledningen til en CD afspiller over, han blev træt af en rød lampe der lyste.
  • Ja, vi er sikkert de sidste der faktisk har (havde) en CD afspiller til børnene
  • Er den saks han brugte nu totalt i stykker og kan ikke klippe mere fordi skæret er hakket.
  • Har jeg været på seminar i Nyborg, og ud over at det faglige indhold var rigtig godt, var det et flashback til min arkitekt tid og nogle virkelig smukke omgivelser
  • Har vi gjort rent i drivhuset og er nu totalt klar til en ny vækstsæson.
  • Er der tomatplanter overalt i stuen og Jess kan virkelig ikke arbejde med det
  • Har jeg givet min far en tur ind og se Wagners “Valkyrien” i 70 års fødselsdagsgave – en meget stor oplevelse for alle
  • Har Jess understøttet ungerne i en stille protest mod mine hjemmebagte surdejs- enkorn- og spelt boller ved at skaffe det mest hvide, syntetiske, ikke økologiske, bløde købebrød man kan forestille sig.
  • Tog jeg hævn over købe-bollerne ved at forlange, at der i det mindste var lidt fuldkorn i, det var bestemt ikke den samme glæde hos ungerne.
  • Må vi bare konkludere at Mor er kedelig – hun har også indført grovpasta.
  • Har jeg forsøgt at farve æg med rødkål og løgskaller – det blev virkelig ikke som jeg ønskede det, men så fik jeg det prøvet
  • Har vi besluttet at julen virkelig varer til påske – i det vi stadig har julepynt oppe. Vi må se om vi får taget os sammen til at hive det ned – men der er langt op.
  • Er Jess virkelig gået amok med at omfordele jorden i haven og har lejet en gravemaskine og en motorbør i 4 dage i påsken. Separat indlæg på vej
Bøllerne
Opera-aksen
Forår

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.