Tilbygning vol.7 – Rejsegilde

Verdens mindste rejsegilde vel at mærke! Det er kun to tømrere der går og bygger vores hus, så en hel pølsevogn, fadølsanlæg og partytelt ville have været i overkanten – en flot gestus, jo jo, men for meget.

I torsdags blev den store limtræsbjælke hejst ind, spærene ankom og blev også hejst på plads. Så nu er huset sådan set rejst. Hurra og hyl – jeg har sommerfugle i maven og glæder mig vildt. Fredag gik de bare og skruede vinkler på alle steder og så begynder de snart at lukke huset. Men torsdag, hvor var det fedt. Fordi vi holder ferie i denne uge var vi faktisk hjemme til at se det ske og havde mulighed for at smide velfortjente pølser på grillen og stille en håndbajer an, så da al stressen omkring kranen og alle spærene var overstået og det hele var fikseret, fik vores to håndværkere en pause med sen frokost. Det var tydeligt at det blev godt modtaget, og de var meget tilfredse med at vi faktisk gjorde noget for dem i anledningen.

Her kommer billeder:

Limtræsbjælken kommer på plads
Første spær
Så bliver sidste spær hejst på plads
Jess gør klar til grillen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.