Hvidløg

Juhuu, første rigtige høst er i hus.

Vores hvidløg, som jeg plantede i oktober, hev vi op i går (29. Juni) efter at have gået rundt om dem og ventet på det rigtige tidspunkt i en måned tid. Det er åbenbart noget man skal gå og lure lidt på, hiver man dem op for tidligt er de ikke udviklede nok, og for sent har de ikke så god holdbarhed. Jeg læste mig frem til det her.

Nu tog vi dem alle samme op og de er hængt til tørring ude hvor vi tidligere har haft fasaner – i kan se billedet her. Til aften lavede vi hele bagte hvidløg af nogle af dem vi lige havde gravet op, og det er godt nok en delikatesse. Ja det kan godt være jeg lugter af hvidløg de næste par dage, men det er jo en helt anden grøntsag når den er så frisk. Lige ud af ovnen er de helt varme og bløde, så de faktisk kan smøres ud – lidt salt og så er den i vinkel.

At plante hvidløg har nok været noget af det nemmeste jeg nogensinde har gjort – det skulle lige være kartoflerne, men der skal man alligevel holde øje med frost. Men hvidløgene putter man bare i jorden i oktober, og så gør man ingenting før de er klar i Juni/Juli. Da det er en steppeplante skal de bare opbevares over 10 grader, så kan de holde sig og begynder ikke at spire.

Her kommer lidt billeder:

Nina Marquardsen - nyopgravede hvidløg
Hvidløg
Nina Marquardsen - hvidløg
MANGE hvidløg
Nina Marquardsen - tørring af hvidløg
Lige høstet, og nu hængt til tørre.
Nina Marquardsen - friske hvidløg
Mums – fra have til bord på 1-2 timer (de skulle have ca 35 min i ovnen)

One Comment

  1. Pingback: Siden sidst IIX | Nina Marquardsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.