September status fra Bornholm

Så var jeg søreme offline, sådan næsten helt. Vi var på ferie på Bornholm i et fint lille sommerhus midt i en æbleplantrage ved Allinge. Jeg har ikke været på Bornholm siden jeg gik på 1. år på arkitektskolen. Det var samme år Arnold Schwarzenegger blev valgt til Governator for Californien og vi traskede 12 studerende rundt i regnvejr og kiggede på stationsbygninger og rundkirker. Før det var det 7. klasse, lidt mindre regnvejr, men jeg husker noget med en travetur ind til rokkestenen – og at vi vist nok ikke fik den til at rokke.

Men så kom oktober snigene og jeg må indrømme at september har været en hård måned:

  • Jeg har faktisk været syg hele måneden, ikke kun af forkølelse, men også kastst op. Da jeg var ok igen, kom der endnu en forkølelse. Jeg snotter og hoster stadig her på 4-5 uge.
  • Bassemand har også være syg. Fuk det er stress når man har et sygt barn og selv har travlt på arbejde. Det burde også være ulovligt at være syg og have et sygt barn samtidig, men det er det ikke.
  • Jeg har været på tur til Sverige med min mor og moster, uden mand og barn. En super skøn tur i efterårsfjellet. Hvor jeg dog var forkølet hele turen.
  • Mange har spurgt ”Tog du afsted alene” med måben i stemmen og en underliggende ”Hvordan kan du gøre det”. Ja, det gjorde jeg, og min kære mand syntes det var en god ide, han ved hvor godt
    det gør mig, og han er jo altså barnets far, så der er ikke noget underligt i, at han passer ham.
  • Der er begyndt at komme rigtig mange edderkopper udenfor.. Uha, jeg kan ikke lide dem. 
  • Jeg er møg træt af jeans i dårlig kvalitet – og det er sku dem alle sammen, dyre jeans der ikke holder formen og billige Jeans der ikke holder formen. Det er altså ikke fordi jeg prøver at presse noget voldsomt ned i dem. Jeg vejer 48 kg og har ben der får edderkoppeben til at se buttede ud. Tips modtages! 
  • Apropos jeans. Jeg forstår ikke trenden med de store huller til knæene i jeans. Måske er jeg ved at blive gammel og sur? 
  • Bornholm er rigtig fint. Havde lidt glemt hvor skønt der er, men dejligt at opleve det igen. 
  • Jeg glæder mig til den dag Jess og Jeg kan have et aftensmåltid hvor vi bare sidder og nyder maden. FOr tiden bruger jeg 80% af tiden på at proppe mad i lillefisen og 20% på selv at gulpe noget mad ned. Måske når han flytter hjemmefra om 17-18 år?
  • Det præmenstruelle energiboom er virkelig en fantastisk ting. Hold kæft hvor kan man få noget fra hånden.
  • Når det så er overstået og energiboomet forsvinder, skal man bare lige huske at tage vare på sig selv. 
  • Vi har lavet salami og choritzo som skal tørre de næste 10 uger. Jeg er så spændt på om det virker eller bare bliver noget skrald. Lige nu hænger de i vores køleskab ude i skuret sammen med ret mange flasker bobler, så de er i smukt selskab. 
  • I oktober skal vi plante masse masse ting. Jeg GLÆDER mig, men mere og det senere. 
  • Jeg ønsker mig endnu en sweater, og gerne en hjemme-en af slagsen hvor det ikke gør noget at fisen savler på den. Jess mener at jeg helt klart har sweatre nok.
  • Hold nu op hvor Bassemand savler for tiden… det vælter jo ud.!

Her kommer en fin solopgang over Allinge, fra lille hus med havudsigt. Bassemanden valgte at stå tidligt op næsten alle dage for at fejre at det var ferie.

Nina Marquardsen - Bornholm
Solopgang over Allinge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.