Going Corporate

Jeg ved jeg tidligere har lavet en teaser omkring mit arbejde og de udfordringer vi løb ind i April. Nu kan jeg vist godt fortælle hvad der egentlig skete. Naturligvis virker det langt mindre dramatisk nu, end da det skete, men alligevel.

I går (21. Maj) besluttede Blue Bottle Coffee Co. at lukke ned for det største af vores igangværende projekter og ikke kun fremtidige projekter. Altså stopper Palo Alto projektet – MIT PROJEKT. Jeg har aldrig før hørt om et projekt stoppet på den måde, og det havde vores entreprenør heller ikke. Det er ikke at projekter ikke bliver stoppet, for det gør de ind i mellem. Men dette projekt blev stoppet fordi Bryan og James havde været nede i lokalet og ikke rigtig syntes, at det var et godt nok rum! Vi er praktisk talt “in construction” lige nu. Og efter at have brugt et år og flere hundrede tusinde dollars på projektet føler de lige pludselig ikke rigtig, at det er et godt rum. Det har intet med vores design at gøre, og det har vist nok kun lidt med os (eller rettere vores chef) at gøre. I udgangspunktet er det selve den nye bygning der har stået færdig i snart to måneder. Derfor tænker jeg at de kunne have kigget på det før vi trykkede på knappen. Men det var stadig mit projekt, jeg vidste alt om det, vi var så klar og det hele var lignet op….FUK!

Lincoln er knust og vred, vi har brugt så meget tid og energi på deres luner. Jeg er bare dybt skuffet og har fået en mavepuster, fordi jeg lige havde glædet mig til at være på byggeplads igen. At bygge er virkelig hvad det her handler om for mig. Jeg er ikke særligt interesseret i at bare tegne og tegne uden at det bliver til noget. Når man kan se det hele vokse og blive til noget, er det det hele værd.

Hvorfor?

Hvorfor vi egentlig blev fyret er en lille smule uklart, Paul, Lincoln og Jeg talte om det. Paul spurgte Lincoln, hvad de havde sagt og hvad vi havde gjort galt. Til hvilket Lincoln svarede: “Har en pige nogensinde slået op med dig uden at fortælle hvorfor? Sådan en situation er dette!”

Det betyder også at vi ikke længere kan være tre på holdet, og enten Paul eller jeg skal over på et nyt hold. Da der er en tildens til at unge kvinder her i kontoret bliver smidt rundt på forskellige projekter hver uge, uden at få ansvar (don’t tell anyone I said that), har jeg sagt til Lincoln, at jeg vil blive og færdiggøre projekterne i stedet for Paul, men jeg ved endnu ikke hvad der sker. (Jeg kan i øvrigt rigtig godt lide Paul, han er en rigtig god kollega – intet problem der)

Senere har jeg fundet ud af, at det var delvist fordi vi ikke var hurtige nok – hvilket slet ikke er vores skyld, men derimod vores chefs, fordi han i 3-4 måneder nægtede at sætte nok folk på projekterne selv om vi bad om det. Men vi var også langsommere fordi de hele tiden ændrede mening. Hver gang vi var ved at sende et sæt tegninger ud, fik vi en liste med ting de havde ombestemt sig med, og så måtte vi lave det hele om igen og det var ikke bare en lille ting, nogen gange skiftede de Espressomaskine, hvilket betød at alt kunne ændre sig. En anden, nok mere uofficiel grund til at vi blev fyret var, at godt nok var James lidt træt af os, men deres West Coast Store Developer HADER min chef – og det er gensidigt. Så han har nok sluppet/skubbet os lige så hurtigt han kunne.

Nå ja og så overskriften… grunden til at vi ikke var hurtige nok er at Blue Bottle Coffee er i gang med en massiv ekspansion på vest-kysten, øst-kysten og i Japan. Samtidig er de ved at lære, hvordan man bliver et stort firma, når man i 8 år har været et lille hyggeligt firma. Dvs. de opfører sig lidt som et lille barn engang imellem og ikke som en stor spiller, der selv kender spillets regler og ved hvornår de gør ting besværlige, hvornår de skal trumfe og hvornår det vil blive dyrt for dem at ændre mening.

Blue Bottle Coffee, Venice Beach
Blue Bottle Coffee, Venice Beach

 

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.