Barndomshjem

August har været travl med nogle kaotiske og underlige dage. Både fordi Jess og mit arbejde var hektisk, biler skulle til reparation, logistik og trafikpropper, sociale arrangementer der klumpede sig sammen, corona-hjemsendelser i dagtilbud osv. men også fordi mine forældre flytter og har derfor solgt det hus jeg er vokset op i.

Det må de gerne 😉 faktisk har jeg selv opfordret til det. Men det gør ikke, at det ikke er underligt og lidt vemodigt at gå gennem de tomme og roede stuer med flyttekasser overalt, ting der er flyttet rundt, pakket ned og rigtig meget der skal fjernes og smides ud. Sådan er det jo når man flytter fra 350m2, hvor man har boet i 30 år.

Jeg tog derned i den sidste aften inden flyttebilen kom. Det var meget underligt og lidt vemodigt at køre turen derned for sidste gang. Heldigvis var det en virkelig smuk sensommerdag hvor vi kunne sidde på terrassen og spise frokost en sidste gang, og holde pauser i det sidste pakkeri.

Vi flyttede ind i huset da jeg var 7 og min bror var 4 – næsten samme alder som min egen søn har nu. Efter jeg blev semi-voksen og flyttede hjemmefra har jeg altid haft det sådan med mit barndomshjem, at det på en eller anden måde nulstillede mig mentalt at besøge det. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har ligget i sofaen i biblioteket og kigget på bøgerne eller siddet i stuen og set ud på haven eller siddet i min mors syrum og kigget på hendes garn, stof og dimser. Hvert besøg har mentalt nulstillet mig i forhold til min hverdag, drømme, livsindstilling osv. som om hverdagens ræs, jobsituationer og livets “riven sig med af alt muligt” bliver sat i perspektiv. Måske er den form for nulstilling, det der i virkeligheden gør om man kan lide sit barndomshjem eller ej. Kan man lide hvad man kom fra eller minder det en om noget man ikke vil være/er? Mine minder er gode, og hvis man tror på at huse har sjæl vil jeg påstå at man kan mærke at det er et sundt og rart hus – et hus der vil én det godt.

Anyway: Underlige rodede følelsesmæssige dage, men nu er mine forældre flyttet ind i deres nye hus, som også er vores nabo 🙂

4 Comments

  1. Laura

    Ja jeg er et skridt tættere på dig i Moe som jeg i øvrigt hører kun godt om. Måske en dag….

    Glæder mig til at høre mere om livet med ens forældre som naboer. Jeg kigger forbi næste gang jeg skal til tikøb foderstof og proviantere.

    Nyd efteråret i det forlængede hus

  2. Laura

    Det lyder ret magisk med bedsteforældre som naboer. Du må have lavet god PR for Tikøb.
    Håber du og din familie har det godt.

    Kh. Laura formerly known as the kommunedame

    1. Nina

      Hej Laura, var lige nødt til at linked-In stalke dig for at se hvor du nu er henne? Ligner lidt at du er tættere på min branche nu? I øvrigt fedt at høre fra dig 🙂 ja! Tikøb er et fedt sted og det er dejligt med forældre i nærheden. Lillepigen er nu næsten to og den “store” bølle er næsten 4. Lad os tales ved en dag 🙂 håber su har det godt? Kh Nina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.