Siden sidst V

Det er søreme blevet 1. december og julemåneden står for døren. Jeg er kort tilbage på sporet med min “Siden Sidst”serie og lidt lyserøde syre-blomster (har jeg sagt at jeg elsker photoshop?)

  • Fik jeg taget mig sammen og kom til tandlæge – og fik som sædvanlig skældud over ikke at bruge tandtråd ofte nok. Hver gang tænker jeg “Nu får jeg indarbejdet det i min aften rutine” Men det sker ligesom aldrig. Har også helt opgivet at lyve overfor tandlægen omkring det (hun gennemskuer mig alligevel).
  • Har jeg læst at der er en direkte sammenhæng mellem søvnunderskud og sukkertrang. Giver så meget mening for mig lige nu!
  • Har vi juleklip, børnefødselsdag, juletræsfest og forældre-hjem samtale med vuggestuen på 10 dage… Syntes godt nok at forældre-fælden klappede mig i knæhaserne dér!
  • Har jeg til min søns fødselsdag i vuggeren præsteret økologiske dadelkugler som han kan dele ud. Det må simpelthen give point på morskalaen.
  • Havde jeg ikke tænkt over at dadler er med til at sætte gang i systemet hos de små pus.. stakkels pædagoger!
  • Er jeg skide træt. Helt ærligt!
  • Har jeg stadig ikke fundet ro i at se tv om dagen mens jeg er på barsel… kan ind i mellem se en dokumentar, men et serie-marathon bliver det aldrig til.
  • Har jeg stadig ikke haft andet end leggings på benene. Kan stadig ikke overskue normalt tøj.
  • Kan min lille datter meget snart smile. Næst efter at blive krammet igen af sit barn med små buttede arme er deres smil det bedste i verden.
  • Læste jeg denne mørke våde november beskrevet som “En rejse gennem Mordor”… Helt enig herfra!
  • Mangler der seriøst et godt take-out sted a la Meyers i Helsingør/Espergærde/Hornbæk – Så kære Claus Meyer, vi bliver nok ikke rigtigt venner efter episoden med surdejen Per, der rådnede helt vildt, men tænk over at udvide lidt nordpå og ikke kun til smarte NYC.
  • Havde min søn sin 2 års fødselsdag igår og vi fejrede det med familien, han selv fejrede det med en øjenbetændelse og lidt feber! Min stakkels lille fyr <3
Nina Marquardsen - siden sidst - lyserøde blomster
Der er ikke noget til at få en i bedre humør end syre-lyserøde blomster 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.