Terminsdato

Så ramte vi min terminsdato: 12. Oktober.

Altså den målte dato man får ved nakkefoldsscannningen. Den beregnede er d. 15. Oktober. Dvs. hvis jeg skal følge min egen meget spartanske statestik føder jeg mellem nu og på tirsdag… Men det er jo ikke noget vi faktisk ved noget om!

Lige på den måde forstår jeg godt vor tids kontrolfreak-kvinder der syntes det er pisse praktisk med et kejsersnit. Man ved præcis hvornår, hvordan osv. Men som jeg også har skrevet her, er det efter min mening mere en operation end en fødsel, og hvorfor gå glip af den oplevelse det er, uanset om det er “walk in the park” eller møg nederen at føde, så er det altså en oplevelse man gennemsnitligt kun får et par gange i livet og man føler sig som et sejere menneske af det – bagefter og på afstand 😉

Bassemanden fejrede dagen ved at skrige/pivse/være utilfreds hele dagen, sikkert af kedsomhed – så vi endte med at tage på Øresundsakvariet hvor børn (og voksne) kan røre ved fisk, krabber og søstjerner. Et stk. gennemblødt Bassemand senere var humøret lidt højere.

Selv var jeg dræbende træt efter en nat uden ret meget søvn, rigtig meget tisseri og mystiske drømme. Jeg kan mærke at min underbevisthed arbejder på højtryk i den her tid hvor vi åbenbart skal have lidt flere dage i limbo-land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.