Metallica og haveaffald

WTF skete der med den her uge! Både Jess og Jeg er helt blæste i hovedet af gøremål, driftsopgaver, aftaler og alt muligt andet og vi har fået lavet flere forskellige hjerneblødninger i den her uge. 

Egentligt er det simpelt, der skete det der sker, når man har lidt for travlt på alle fronter. Man misser ting, laver dobbeltbookinger og glemmer. Og sådan var den her uge altså! 

Pyha – godt at vi i morgen tager på luksus tosomhed på Falsled… nemlig ja! Og fuk hvor jeg glæder mig. Men inden da skal vi liige have styr på nogle flere ting, og jeg er i gang med at presse endnu en lille aftale om morgenmad ind kalenderen – ups!

Men det der med hjerneblødningerne…. Onsdag morgen fandt vi ud af at vi ikke havde en babysitter til torsdag aften hvor vi begge havde billetter til Metallica koncert i parken. Jeg tog én for holdet og besluttede at blive hjemme. Torsdag morgen fandt vi så ud af at vi havde bestilt afhentning af haveaffald fredag morgen. Så i stedet for koncert må jeg putte haveaffald i sække torsdag aften mens bassen sov og Jess er til koncert. Altså har jeg byttet en koncert ud med haveaffald… Hvordan skete det lige?

En af vores naboer har bedt os om at vande mens de er på ferie og lørdag skal vi lige have styr på nogle varer for vores andre søde naboer. Søndag skal vi til familiefødselsdag og jeg have masseret min top-ømme krop. Dem der har været gravide ved hvor monster øm ens krop bliver, når man begynder at kompensere for forskudt balancepunkt. Hele bagsiden og især en af de indre øvre baldemuskler som jeg ikke kan huske hvad hedder, gør helt utroligt ondt. Den er mega svær at strække ud, og jo mere relaxin der kommer i kroppen, jo værre bliver det. ØV!

Alt i alt er der planlagt mange gode ting i weekenden, jeg fornemmer bare allerede nu at mandag kommer ræsende med 180 i timen.

…Og selvom jeg holder fri fredag skal jeg lige nå 3 opkald og svare på et par mails… så helt fri er det ikke. Min kollega går på ferie fra og med næste uge, så det er årsagen til panikken. Selv holde jeg ferie fra uge 30 og det er heldigvis også snart 🙂 <z

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.