Sparkefisen den Anden

Så er katten efterhånden grundigt ude af sækken, og jeg kan lige så godt få annonceret at: Ja, den er god nok. Jeg er gravid… igen.

Egentlig har jeg ikke haft det store behov for at snakke om det eller skrive om det denne gang. Det har jeg egentlig stadig ikke, men det påvirker min hverdag mere og mere fordi det jo er en tilstand som man er i konstant, når man er i den! Men nu hvor jeg tager hul på det kommer der sikkert mere jeg har lyst til at fortælle om.

Det er ikke for at prale, men indtil videre er det gået endnu nemmere end sidst. Der var bid i første forsøg, og jeg har ikke haft kvalme overhovedet, kun lidt mad-lede i nogle uger. Jeg var slæbende træt fra uge 6 til uge 9. og ellers bare lidt nedsat energiniveau. Energien vendte tilbage ca. uge 13. Min veninde D har bemærket at jeg slet ikke har været gnaven den her gang. Til info var jeg åbenbart  ENORMT gnaven sidst fra uge 14-20 ish. Indtil hun en dag sagde det til mig, med bævende stemme af frygt for mere fra Fru gnavpot. Men så fik jeg sat ord på og det holdt op igen.

Den store forskel er jo at jeg har en søn på 17 måneder i forvejen. Det betyder for det første at man ikke bare lægger sig på sofaen når man kommer hjem. Der skal fodres, leges, puttes osv. Men han har heller ikke en alder hvor jeg kan forklare ham hvad der sker. Han har måske ikke engang opdaget at mors mave er tykkere end den plejer. Han bliver 22 måneder når SP2 kommer ud. Altså ikke pseudo tvillinger, men ret tæt på.

Jess og jeg har altid planlagt med, at når vi først gik i gang, skulle vi have børn tæt på hinanden. Det har både at gøre med at vi gerne vil have, de får så meget glæde af hinanden som muligt, men også min alder. Jeg bliver 36 næste gang og når man kigger på kvinders fertilitet og risikoprofil, går det hurtigt nedad fra 34. Jeg ved godt at vi i dag kan alt muligt, men der er heller ikke nogen grund til at presse citronen, når man nu er så heldig at have nemt ved at blive gravid. Jeg var 33 med Bassemand og nu 35 med nr. 2.

Det skal lige nævnes at Jess er supermand hvad angår at give mig plads til at tage lure og få benene op.

Det der med at maven vokser hurtigere anden gang. Det har jeg altid tænkt var en skrøne, og kom fra folk der ikke havde genvundet deres før-gravid form. Men jeg er blevet klogere – og undskyld! Det gør den virkelig. Jeg var helt tilbage på alle fronter, med stærkere mavemuskler (eller faktisk stærkere core) end nogensinde, takket være ugentlig pilatestræning. Alligevel var det som om maven bare “poppede” i uge 14. Ud ville den! En anden forskel fra sidst er at jeg stadig træner pilates. Jeg startede efter sidste graviditet på et hyggeligt lille sted i Helsingør (som jeg varmt kan anbefale)… Ikke som efterfødselshold, men på fast, avanceret hold. Efter uge 13 er jeg gået over til et gravidhold, da der alligevel er mange øvelser man ikke skal lave. Ikke fordi man ikke kan, men netop fordi man kan komme for langt ud i positioner der ikke er godt for muskler og led, der allerede er påvirket af masser af relaxin.

Jeg er spændt på om jeg vil kunne mærke på min krop at jeg har trænet før, når jeg skal til at genoptræne efter fødslen. Men jeg er stålsat på at trænes, det skal der. Ellers er mine 2 venner fra sidst kommet hurtigt tilbage: 1. delte mavemuskler – prøver at holde dem på plads med pilates. 2. Min ven Åreknuden i lysken er poppet frem igen. I øvrigt hader jeg at spise jern – men hvad gør man ikke når man har prøvet at mangle 1,5 liter blod. Så skal der bare guffes jern!

Ellers er det meste af det der optager mig, at jeg krydser fingre for en mindre dramatisk fødsel end sidst. Hvad jeg ikke havde af drama under selve graviditeten, fik jeg ved fødslen – det skrev jeg om her. I den forbindelse har jeg en ekstra undersøgelse på Hillerød, da jeg gerne vil føde naturligt, trods risikoen for drama.

Ellers må jeg indrømme at jeg ærger mig over at gå endnu en drinks-fri sommer i møde og ville gøre meget for en margarita på terrassen. Men på positiv siden har jeg helt klart mere ro på mentalt i forhold til mit arbejde og det faktum at jeg endnu en gang skal forlade projekter. Jeg ved det kommer til at gå fint.

Er pt. i uge 18 🙂 Der går et par uger til 2. scanning og vi kan få af vide om det er blå eller lyserøde sokker der skal til. Vi tror det bliver en dreng, men har ingen præferencer. Både pige og dreng vil være skønt. Dreng skønt (og vildt) fordi vi så har to bulderbasser. Pige fordi det vil være fedt med en af hvert køn. Da piger er lidt hurtigere, vil de virke endnu mere jævnaldrene med tiden.

Det var det for nu… Lille, stor nyhed. Som slet ikke er hemmelig, bare har været holdt i egne rækker – Alligevel, set i betragtning af at jeg startede indlægget med at sige at jeg ikke har det store behov for at skrive om det, fik jeg alligevel skrevet en del 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.