Queen of charter

… kan man ikke ligefrem kalde mig. Faktisk har jeg kun været på charterferie en enkelt gang, hvad jeg lige kan huske, det var vist da jeg var 15 ish… nytår på Tenerife med Dansk Folkeferie.

Men nu indhentede det mig. Jess og Jeg sad og frøs i februar og besluttede os for at tage et varmt sted hen, efter jeg havde afleveret MOEs udvidelse før påske (link til pressemeddelelsen her). Hvordan vælger man så? Jo, syd… stik syd, så man ikke har en baby/tumling med jetlag. En overskuelig flyvetid, ikke mere end 3 timer, stensikker varme – og så kommer vi til det:… All-inclusive… Bassemanden er absolut ikke restaurant venlig og slet ikke tålmodig når det gælder mad og den hastighed hvormed det skal være på bordet.

Der er så mange ting i ovenstående som vi aldrig havde forestillet os også ville ramme os en dag, lidt ligesom havetrampoliner og dækkeservietter, som vi stadig har undgået, men nu gav det mening med totalt børnevenlig ferie.

Valget faldt på Tunesien. Det nemme havde været et sted vi har været før, et sted vi talte sproget. Men nu var der ingen af os der har været i Afrika før så Tunesien lød spændende.

Så os afsted til Sousse og ressort, med pools, strand, vandrutsjebaner og service døgnet rundt. Både Lillefisen og jeg havde også reddet os hhv. noget øjenbetændelse og forkølelse, så ferie var kærkomment. Note to selv: 4 måneder mellem ferier er for meget, man skal holde ferie lidt oftere!

Hammam:

Ud over at daske rundt besøgte vi medianen inde i Sousse et par gange. Lille-fister er for lille til kameltur i ørkenen, så selvom han ville se cool ud i fuld baby-beduin må det vente til han er større. Selv var jeg en tur i Hammam, traditionelt tyrkisk spa hvilket var en ret vild oplevelse:

Jeg havde bestilte den fulde pakke med massage, ansigtsmaske, hårkur, hammam, fodbad, krops skrubning, mudder-krops-maske.
Hvis i ikke kender det, er selve hammam en damp sauna hvor man sidder og sveder. Alle de andre ting, er der så én der gør for dig, dvs. man gør ingenting selv, ikke engang skylle sig. Så f.eks er det en tunesisk dame der bader dig og smører din krop ind i mudder, mens man står eller ligger i bikinitrusser.
…I øvrigt tror jeg ikke den bikini-underdel nogensinde bliver sig selv igen, efter den enorme mængde af mudder den blev udsat for.
Men det hele er en fed totaloplevelse. Et tip på vejen: lad være med at have taget sol inden hammam, de går lidt til den med skrubbehansken, så en rød hud vil gøre mega nas!

Nedenfor kommer lidt billeder fra turen:

(billedet på linket er den mest lyserøde t-shirt jeg har set til dato – ikke i kategorien “verdens bedste souvenir” – men der skal være plads til noget åndsvagt ind i mellem.)

Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Udsigt fra værelset, det var en smule grå de første par dage. men så kom varmen ellers.
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Totalt tilfældig port – smukke farver
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Porten ind til arkæologisk museum, jeg er helt vild med farverne.
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Rimelig fantastiske mosaikker
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Gården i Arkæologisk museum.
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Moskeen i Sousse – vantro må gerne gå ind i selve gården, bare ikke i bederummet. Alle skal være ærbart klædt og kvinder skal dække håret lidt til.
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Bassemand med solhat, sandaler og UV-dragt – det er fuldtidsarbejde at holde ham indsmurt i faktor 50
Nina Marquardsen - Queen of charter - Tunesien
Bassemand på stranden – han var vild med bølgerne
Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.