December status og Godt nytår 2019

Godt nytår derude – det blev vist midten af måneden før jeg fik frigjort lidt tid til månedens status. Der er bare travlt for tiden, og Bassemand er mega krævende lige nu. Derfor må status for hele 2018 vente lidt.

Nina Marquardsen - Godt Nytår
Udsigt over Storestrømsbroen på Juleaftensdag
  • Pilates har været helt vildt godt for min krop. Jeg får nok aldrig den der perfekte ferskenformede nummi, men min krop føles smidigere og stærkere og mine mavemuskler får tæsk. (de trænger!!)
  • Det var vildt fedt at spise stille og roligt frokost med Jess midt i måneden. Det vil jeg gerne gøre mere af. Det var også første gang siden vi fik bassemanden at det skete.
  • I år har jeg også lært enormt mange nye mennesker at kende her i vores by. De er allesammen super søde, nede på jorden. (bortset fra når det glæder sukkerpolitik i den lokale vugger – der er linjerne trukket hårdt op). Men det er så fedt at få nye venner, det har jeg også skrevet om her. Det med at have et barn har også gjort en del, nu hvor man både tænker over hvem sønnen kan lege med og hvem man selv håber på han kan lege med, fordi man nyder at hænge ud med forældrene.
  • Bassemanden vokser og kan faktisk gå nu, han er gået fra at være en lille rynket fis til en stor dreng på 12 kg der siger lyde og små ord og stavrer rund og gør verden usikker – mest for sig selv. Han ligner en lille fuld tosse når han går rundt og hold nu op hvor får han mange blå mærker.
  • Jeg har holdt ferie det meste af december. Jeg var til julefrokoster, dansede rundt på høje hæle og følte mig pæn igen. Det er godt for selvtilliden.
  • For dem der har brug for lidt gode råd til live generelt kan jeg anbefale min liste lavet for to år siden.  Det er naturligvis mest sjov og spas, men det har man også brug for. Jeg overvejer en liste om regler for opførsel omkring en Buffet.
  • Jeg har mega optur over min nye uld-sag. Den fortjener næsten et indlæg for sig selv
  • Mindre optur har jeg over det stunt jeg lavede på oslo-båden. Kl 7.14 mens både Jess og Bassemand sov. Jeg tænkte jeg at jeg lige kunne være overskudsagtig og nå at hente noget kaffe, så jeg klædte mig hurtigt på uden at tænde lys, så de andre ikke vågnede, gik op til kaffebaren og bestilte kaffe med strithår mens jeg gned mig i øjnene. Hun kiggede lidt, men jeg tænkte det var fordi jeg så mega træt ud. Da jeg kom ned i kahytten igen opdagede jeg at jeg havde min sweater omvendt på… Så meget for at klædes sig på i mørke.
  • December blev måneden hvor vi købte en robotstøvsuger – vores hus er perfekt til det, betongulve, meget få døre og ingen trapper eller dørtrin. Jeg glæder mig som et lille barn. Der må komme lidt update på den senere.

Godt nytår derude, det skal nok blive stort.

One Comment

  1. Pingback: Januar status | Nina Marquardsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.