Bassemand i Vugger

Jess barsel er ved at være slut og han har haft indkøring i den lokale vuggestue, som vi er meget begejstrede for. Tænk alligevel at Bassemand er blevet så stor: 9 måneder!

I det her indlæg var han bare en lille fis på 12 uger.

Det går rigtig godt med indkøringen, og ofte leger han bare hele tiden, der har vist været en enkelt dag hvor han pivsede lidt. Men alt i alt virker han super klar til det. Indtil nu har vi levet lykkeligt uvidende  om hvordan hente-bringe situationen kommer til at køre, så jeg er lidt spændt på hvordan det bliver.

Planen er indtil videre, at jeg møder tidligt på arbejde (7.00) så Jess kan aflevere og jeg henter så igen ved 15.30 tiden. På den måde kan vi begge have en arbejdsdag, uden han skal være der 9 timer ad gangen. Det er nu engang vilkårene når man ikke bor dør om dør med sit arbejde.

Jeg har ikke fortalt om vores lille situation med Jess barselsdagpenge. Jess har ikke anden ordning end ren funktionær, så barsel er bare dagpenge. Det er hvad det er og vi klarer os fint når det er en begrænset periode. Men en lille detalje er, at det firma Jess arbejder for, blev opkøbt af et stort amerikansk, verdensomspændende firma sidste oktober. Det betyder at der er aldrig nogen, der har været på dansk barsel i det firma. Det skulle de så lige finde ud af.

Default er, at mange administrative ting bliver håndteret i Indien… Måske ikke den bedste kombination: Borgerservice+Nem-id+Indien. Og det viste sig også, at det gik totalt i kage. Så Jess har ventet hele sin barsel på at få de dagpenge. Nu skal han tilbage på arbejde om nogle dage og nu kom gysserne endelig efter rykkere, blanketter, opkald til Scilicon Valley og andre hyggelige ting. (Ahem…)

Nina Marquardsen - vuggestue - hverdagstanker

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.