Solsejl

I Oktober skrev jeg et indlæg om vores regnbed og om vores idé med at have solsejl over terrassen. For hvor fedt er det i virkeligheden at skubbe en parasol rundt hele tiden. Nej vel?.. Og slet ikke på en stor terrasse med børn. Nu har jeg de seneste dage lagt nogle billeder op på min private facebook side, og har fået en del spørgsmål til dem og ønsker om flere billeder. Derfor kommer her lidt detaljer om konstruktionen og flere billeder.

Der er tale om en trykket pind, eller rettere to stk. 2×4 der er sat sammen med en afstandsklods. Det har vi gjort for at få et lettere udtryk og det skaber en form for simpel udsmykning. Søjlerne er derefter støbt et godt stykke ned i jorden. På ydersiden af søjlen har vi monteret tværdragerne. De sidder fast i beslagfødder der er skruet fast i facaden. Jeg har naturligvis tjekket husets konstruktion, og der ligger en massiv limtræs-fætter bag ved facaden lige dér. Ellers ville den bare få fat i træbeklædningen. Alt er skruet sammen så vi kan justere og udskifte.

Solsejlene har vi købt i Silvan for ca. 2-300 kr. – altså ikke en formue.

Jeg har ikke helt fundet ud af hvor meget det kan blæse uden det giver problemer. Men 4-6 m/s er ikke noget problem.

 

Måske skulle jeg lige nævne at et af trickene til at få det til at se sejt ud er at konstruktion og sejl passer sammen. dvs. vi skal ikke ud i noget med snore og andre finde løsninger. Øsknerne i sejlene passer perfekt til krogene, afstandene passer så sejlet er spændt ud osv.

.. og nu til billederne:

Nina marquardsen - Solsejl
Pind med sejl 🙂
Nina marquardsen - Solsejl
Fastmonteret på huset
Nina Marquardsen - Solsejl
Her ses konstruktionen – der er brugt 2×4″ trykimprængeret træ.
Nina Marquardsen - Solsejl
Sejlene over terrassen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.