Om at være ung i bjergene…

For mit vedkomende The Sierras. Jeg ved det! Jeg har skrevet om vores ture rundt i de californiske bjerge enormt mange gange her på bloggen… f.eks. turen til Spicer lake, festivalen High Sierra, besøg på vingården Cimarone i Santa Ynez og sidst men ikke mindst: de sidste ture før vi tog tilbage til Danmark.

Jeg ved det bliver en lille tur ned af memory lane her, og der er ingen vej udenom.

Vores tid i Californien var og vil altid være nogle af de sjoveste og frieste år i vores liv. Nu lever vi et helt andet liv, som vi også er meget glade for, med vores lille søn og vores hus. Nu får vi lov til at slå rødder.

Og hvor vil jeg hen med det? Jo. jeg havde aldrig en forlovelsesring. Hvilket jeg faktisk har det rigtig fint med. Derimod har jeg altid sagt, at når vi fik vores første barn ville jeg ønske mig en ring der kan sidde sammen med min vielsesring. Jeg er sådan en der ikke er god til at tage lejlighedssmykker på med mindre det er til større fest. Men mit ur og min vielsesring har jeg på hver dag. Mit ur er en gave fra mine forældre, min ring er fra min mand og den her nye ring skulle så symbolisere min søn. Så har jeg alle mine nærmeste på mig hver dag.

Men det har været svært at finde det rigtige. Faktisk meget svært. Jeg ville have noget særligt, noget som gav mening og som ikke var masseproduceret. Samtidig er der (skarpe) grænser for vores økonomiske formåen.

West Coast design

Jeg har i flere år fulgt en række west coast designere på Instagram, og pludselig en dag gik det op for mig at det selvfølgelig skulle være en ring fra YOUNG IN THE MOUNTAINS og den super dygtige designer Mariele Ivy. Hvad kunne være mere passende? Fortid og nutid blandet sammen. Fra en smykkedesigner der er vokset op i bjergene og derefter etablerede sig i Bay Area (kan i se hvor det giver mening?) Mariele laver selv alle smykkerne og de er simpelthen så smukke. Diamanterne er ikke bloddiamanter og sten og metaller er udvundet med hensyntagen til naturen.

Min ring er “Rising Sol” hvilket minder mig om alle de tidlige morgener jeg er vågnet op i et varmt telt, et eller andet overjordisk smukt sted. Alle de forårsmorgner hvor vores søn har vækket mig lige når solen står op og fuglene begynder at pippe. Når man får rystet natten af sig, får noget kaffe og ser dagen begynde.

Jeg har glædet mig som et lille barn til at den skulle ankomme, og den er simpelthen så fin og så særlig. (Jeg havde dog ikke lige overvejet hvor svært det er at fotografere smykker)

Nina Marquardsen - Young in the mountains

Nina Marquardsen - Young in the mountains

Nina Marquardsen - Young in the mountains

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.