Oprydning

I sidste weekend besøgte vi mine forældre sammen med min bror og vores respektive. Min mor havde lagt den skumle plan at både min bror og Jeg skulle rydde op i vores gamle værelser. Det syntes jeg egentlig syntes jeg havde gjort, men der var åbenbart mere! (formerer det sig mens jeg kigger væk?). Jeg forsøgte ellers at distrahere ved at medbringe kage, men det lykkedes ikke ;-). Men men men, det viste sig jo at være være lidt sjovt… ikke selve oprydningen, for hold nu op hvor havde jeg gemt meget skrammel. Eksempelvis fødselsdagskort fra min 14 års fødselsdag… christ! Men jeg fandt også mine gamle dagbøger.  Jeg var aldrig den mest pligtopfyldende dagbogsskriver, men jeg har noteret sporadisk og gør det stadig. Jeg fandt også en hel kasse med gamle billeder og det var rigtig sjovt. Dårlige selfier fra før mobiltelefoner med kamera blev opfundet, billeder af min bror som 14 år med smart strithår og tekno-perlekrans, billeder af familie og ikke mindst billeder fra gymnasiet og folkeskolen, mest fra førfester og studieture. Det sjoveste er de billeder hvor jeg har gjort mig klar til fest og jeg kan huske at jeg tænkte: “Nu er den der, jeg ser brand-godt ud… det bliver ikke bedre” og når man så kigger på billedet idag tænker man bare “omg.. gik jeg til fest og så sådan ud?”.. Men ja, det gjorde jeg, og min selvtillid har åbenbart aldrig fejlet noget! Så er der de mere nuttede billeder som dette.. det er taget i 1993 ovre ved min folkeskole, trøjen har jeg arvet fra en fætter og det var min mor der klippede mig… ses især på pandehåret ahemm…Nina Marquardsen i 1993

 

One Comment

  1. Pingback: Nina Marquardsen | Minder | Børn & Barsel | Bøger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.