Ferietid

Så er det snart ferietid – vinterferien nærmer sig! For første gang skal vi prøve at rejse med Sparkefisen. Det er ikke helt så nemt når de er så små. Ikke fordi de i sig selv er besværlige, min erfaring indtil nu er at det er lidt som et ekstra stykke bagage. Men fordi de ikke må sidde i autostol ret længe, og de er heller ikke helt super med fly endnu. Så vi prøver at finde ud af hvordan vi får transporteret ham til hytten i Sverige. Normalt er det en 12 timers køretur, men hvis man tager en transporttur med Oslo-båden (oh yes) kan det gøres på 4-5 timer. Det er stadig længe i en autostol. Men men men, vi har fundet ud af at man kan leje en lift der kan spændes ordentligt fast i bilen, en så kaldt “easy-lift” eller en transportlift. Dem kan man leje for en måned ad gangen, og så kan han ligge ned hele turen – hvis han gider det… hvilket er langt fra sikkert.

Derudover glæder jeg mig vildt meget til at komme på ski igen og få bevæget min stakkels medtagede krop. Min mor og far kan så øve sig i at passe lille-fyren i en times tid eller halvanden, så Jess og jeg kan tage en tur i fjeldet. Herunder et billede fra sidste års tur op på fjellet i høj sol. 4 uger senere var jeg gravid med sparkefisen. Mine andre billeder fra hytten i sverige ligger i galleriet.

Nina Marquardsen Fotografi - Ferietid i Sverige
Ved Oscarstugan – Grövelsjöfjällen

One Comment

  1. Pingback: Nina Marquardsen | Vinterferie 2018 | Fotografi | Hverdagstanker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *