De første 14 dage – Noter

Dagene siden Sparkefisen meldte sin ankomst er mere eller mindre flydt sammen. Især dagene på hospitalet var et stort blur hvor der var meget lidt forskel på dag og nat. Kun rytmen af personale der skiftede og de faste tidspunkter for medicin og mad angav at tiden gik.

Derfor har jeg skrevet lidt noter, for selv at kunne huske hvad der er sket og hvordan jeg havde det.

Noter:

30. November: Fødsel, fødte kl. 19.14 – efter min operation var vi alle 3 på barselsgangen. Jess forældre kiggede forbi, de havde været spændte hele dagen.

  1. december: På hospitalet, jeg var helt groggy, Mor kiggede forbi ved 13. tiden med blomster – jeg elsker roser. Forsøgte at komme på toilettet, men besvimede på vejen. Fik målt blod% = 5,5. Kris og Tina kiggede forbi ved 17. tiden.
  2. december; På hospitalet, stadig groggy, Blod% på 4,5 – de drøfter om jeg skal have blodtransfusion. Kan meget forsigtigt gå på toilettet selv hen ad eftermiddagen. Sygeplejersken giver Baby lidt erstatning så jeg kan sove, men tør ikke rigtig – jeg er bange for ikke at vågne hvis han får brug for mig. Bange for at miste ham igen. Natten til søndag gav de mig blod.
  3. December: Fik sovet en lille smule, om morgenen bliver vi flyttet til dele-stue. Der var masser af støj og ikke rigtig nogen plads, så jeg ville bare hjem på det tidspunkt. Baby vejer 200 gram mindre end ved fødslen, hvilket er ok og helt normalt. Vi afventer min blod% måling. Der kommer en jordmoder og taler fødslen igennem med os. Jeg har flere spørgsmål, især om hvad der egentlig skete til sidst, hvor jeg var helt udmattet og de talte om stadig ikke at kunne få ham “helt ned”. Det var godt at tale med hende, hun siger bl.a. at min krop har reageret som en fler-gangs-fødende og at det nok har overrasket alle. Derudover har jeg ingen ve-pauser haft, hvilket har gjort fødslen så voldsom at min livmoder til sidst gav op. Vi tager hjem. Første forsøg med autostol går ok, så længe vi trøster FØR han sættes i stolen. Det er både underligt og rart at være hjemme igen. Vi kan ikke rigtig finde ud af, hvor vi skal sætte ham. Mine følelser sidder helt uden på tøjet – er helt grådlabil, overvældet og udmattet på samme tid. Natten var kaotisk – igen var jeg bange for at sove. Jeg kollapsede midt i en amning kl. 03. og sov til 07.
  4. December: Havde en god morgen. Jess lavede kaffe og handlede derefter ind. I dag satte brystspændingen ind for alvor – er du vimmer det spænder – note to self, hvis det er sådan sciliconebryster føles skal jeg ikke have dem. Er dog glad for at mælken er kommet. Baby vil ikke sove alene, kun på mig. Men pludselig mandag aften sov han 2,5 time i træk og vi var helt overvældede, glade og lidt i chok – begyndte at lave julestjerner og så film. Natten var kaotisk igen. Han vil ammes konstant.
  5. December: Sov 2 timer om morgenen sammen med baby. Der kom en fra Total-vinduer for at reparere gummilisterne på vinduerne (vi er midt i en et års gennemgang). Samtidig har vi anlægsfolk på, til at lave en trappe og rampe ned til huset. Var helt enormt brystspændt hele dagen. Det er helt utroligt smertefuldt at amme, og der er gået hul på den ene brystvorte. Lis kom på besøg og havde et fint hjemmestrikket babytæppe med.
  6. December: Helvedes nat, fik næsten ikke sovet. sov lidt om morgenen mens Jess handlede. Vores sundhedsplejerske Anne kom på besøg. Han har taget fint på i vægt og er nu på 3600g hvilket er over hans fødselsvægt og rigtig godt. Åbenbart er jeg en præmie-ammer. Senere måtte Jess handle igen. Jeg havde ingen ro med baby den dag – var totalt udmattet og udkørt da han kom hjem igen. Baby sov 1,5 time om aftenen mens vi så lidt julekalender.
  7. December; igen en hård nat. Vi er nødt til at få løst soveproblematikken. Han skal sove i sin egen seng på sigt. Dagens gode nyhed er at det ene bryst er ok nu. Dårlige nyhed er at det andet ikke er. Vil prøve en ammebrik. Mor og far kom forbi i dag. Trappen er stadig ikke helt færdig, så far tog sig en tumletur i jordbunkerne.
  8. December: Kim og Helle kom forbi om aftenen og lavede aftensmad. Jeg har næsten ikke sove i et døgn, så jeg hvilede imens – De havde medbragt Dom Perignon champange til at fejre Sparkefisesn fødselsdag – smagte dejligt.
  9. December: Vi var ude med barnevogn første gang – min krop er totalt mørbanket af at sidde halvt sovende med baby. Var ivrig for at bevæge mig lidt, men eftersom jeg også skal holde øje med syningerne kan jeg ikke gå for langt væk fra et toilet. Sparkefisen skreg hele turen. Han var absolut ikke glad for oplevelsen.
  10. December: endnu en turbulent nat – sov dog lidt mere. Han vil stadig kun være på mig. Dagens optur: Jeg var i mine gamle jeans igen. Min krop er om-fordelt lidt, på den måde at min numse er væk og min talje stadig ikke er helt som før. Dvs. jeg er mere “lige” men i jeansene var jeg altså, også uden at de strammede. Vi var hos A+A til Julehygge. Lillefisen tog en stor lur næsten hele besøget, så det var nemt at have med at gøre. Da vi kom hjem var mit ene bryst rødt og hævet og havde små knuder, vi ringede til Akut telefonen – de sagde at vi skulle afvente, da jeg ikke havde feber. Han sov hos mig det meste af natten.
  11. December: Vi forsøgte at bade ham første gang. Han var ikke ret vild med det. Men ellers havde vi bare en rolig dag hjemme. Han vil overhovedet ikke bruge sut, og heller ikke amme skjold. Vi kan konstatere at når det kommer til bryster er det kun “den ægte vare” der gælder 😉
  12. December: Det er for voldsomt for mig om natten at amme ham uafbrudt i 4 timer, så vi talte med sundhedsplejersken om hvad vi kan gøre. Hun sagde at det lyder som om han er sulten, så vi kan prøve at give noget erstatning om natten for at give mig en pause og få nogle længere stræk af søvn ind. Vi aftalte at hun kigger forbi torsdag for at veje ham. Var ret ked af det i dag og prøver stadig at få hele den her omvæltning til at falde på plads i mit hoved. Det er svært når man er en “udretter” – der flyver ideer og ting jeg gerne vil have gjort rundt i hovedet på mig, og samtidig er jeg for udmattet til at reagere på det. Men han er stadig ikke 2 uger gammel, så jeg må slå koldt vand i blodet og afvente at det hele falder lidt mere på plads.
  13. December: Jeg var hos lægen og fik målt min blod% igen, den er oppe på 7,5. Før det var vi på tur ind til Jess arbejde, for at vise sparkefisen frem. Han klarede turen helt fint, men var lidt utilfreds da vi kom hjem
  14. December: Sundhedsplejersken kom forbi for at veje ham igen. Han vejer 4 kg hvilket er 400g mere på en uge og helt vildt godt. Konklusionen er at han bare er mega sulten og vi fortsætter med at give ham ekstra mad om natten. Det kan også være at min mælkeproduktion er lidt dårligere om natten og der derfor skal mere mad til. Man han får altså også den gode mælk fra mig, så der burde ikke være noget problem. Jeg ville syntes det var rigtig fint hvis han mest ammes om dagen og så får flaske om natten sammen med lidt bryst. Det vigtigste er at han er mæt, fordi når han er mæt fungerer hele familien bedst.

Det var de første 14 dage, alt er stadig kaotisk – jeg kæmper med min tålmodighed, for at spise nok, sove nok og tage det hele mere roligt. Jess starter arbejde fredag, og jeg tror det påvirker mit humør, er lidt panik over hvordan jeg skal klare både nætter hvor jeg ikke sover og være alene med ham hele dagen. Heldigvis kommer min mor og hjælper mig på mandag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *