Det skal ammes væk

Fra det sekund man bliver gravid bliver man tudet ørerne fulde med hvor vigtigt amning er. Jordemødre, sundhedsplejersker og læger er alle meget opmærksomme på at sørge for at man ammer. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ernærer barnet udelukkende ved amning de første 6 levemåneder. Samtidig er andre mødre enormt ivrige for at fortælle krigshistorier om hvor svært det er at amme, hvor meget deres brystvorter blødte, hvor afhængig barnet bliver af moren alene og hvor ondt det gør. Så som kommende mor står man mellem de to fronter: Hvor sundt, godt og naturligt det er vs. smerte-helvede kombineret med solo-ansvar for barnets overlevelse. Lige fra jeg blev gravid var jeg ikke sikker på at jeg ville amme, så er det sagt. Jeg overvejede meget seriøst at få stoppet mælkeproduktionen inden den gik i gang og kun give vores søn flaske. På den måde ville Jess og Jeg begge kunne trøste og fodre barnet på lige fod, og Mor ville ikke være bedre end Far. Vi talte en del om det, især fordi jeg havde/har det svært ved at forestille mig, at min benede krop kan give barnet nok mad, når jeg dårligt kan holde mig selv ernæret dagen igennem. Vi blev enige om, at vi ville forsøge og som minimum amme den første måneds tid. Hvis det ikke virkede ville vi tage en ny beslutning.

Ganske rigtig blev de første 3-4 uger et rent helvede for min krop.: Flækkede brystvorter, stikkende smerte hver eneste gang jeg lagde barnet til, en smerte der gjorde at jeg frygtede hver eneste gang han vågnede, mælkeknuder, ammeskjold der kun virkede lidt engang imellem. Frustration og total udmattelse. I betragtning af hvor pisse hamrende naturligt det er, må man sige at det ikke nødvendigvis bare virker. Måske naturen ikke har tænkt det helt igennem?

Når man så kl. 23.17 lørdag nat opdager at ens bryst er rødt, hævet og gør nas – og man ringer til barselsgangen i håb om at de kan hjælpe en, er svaret altid det samme: “Det skal ammes væk”, “Husk at få tømt brystet ordentligt” (jo tak – der er jo ikke en måler på vel?) “Har du den der creme?” eller “Prøv at skift ammestilling”. Ingen siger: “Giv barnet en flaske, få lidt ro på din krop og sind, hvil, og start op igen om 3 timer”

Resultatet er blevet at jeg ammer (klap på skulderen til mig). Men jeg har ikke ret meget mælk om aftenen når jeg er træt, så aften og nat får han også flaske. Dvs fra kl. 05.00 til 20.00 kører vi kun amning, og derimellem får han flasker, toppet op med bryst. Det virker faktisk for alle. Man kommer bare ikke uden om at amning også er trøst. Så selvom han er propmæt af flasken, kan han godt have brug for Mor – om ikke andet så bare for at bruge hende som sut!

Nina Marquardsen Fotografi - Damhussøen-Det skal ammes væk - Amning

Og så til noget andet der ikke nødvendigvis virker: Ammetøjet.

Lige så vild jeg er med jagttøj, skitøj, outdor tøj osv – lige så meget hader jeg tanken om at købe “gravidtøj” og “ammetøj”. Jeg forstår til fulde ironien, idet de to sidstnævnte i lige så høj grad er hvad man kan kalde “funktionsbestemt beklædning”. Selv var jeg naturligvis nødt til at overgive mig til gravidtøjet selvom jeg holdt det på et minimum. Jeg tror forskellen for mig ligger i, at når man står på ski, så er det kun det man gør, og hele ens outfit er top-tunet til netop den aktivitet. Samme med jagt osv. Men når man er gravid, er man så mange andre ting end gravid. Gravid er noget man også er, amning er noget man også gør. Men ingen af de to ting definerer ens identitet. Alligevel er jeg stærkt opsat på kun at købe tøj der også virker når man ikke ammer. Her tænker jeg skjorter, slå om bluser, bluser med en potent v-hals osv. Tilgengæld må jeg indrømme at jeg ikke havde set “gylpe-problematikken” for mig. Ej heller havde jeg forudset hvor meget jeg faktisk sidder og ammer, eller hvor meget man sveder imens. Så det kan være jeg må revidere lidt. Pokkers også!

Jeg har fundet ud af at de toppe hvor der er flere lag, dvs. noget der skal hives ned og noget der skal hives op, er et helvede at have med at gøre. De virker bare ikke – og faktisk kommer man hurtigt til at amme skævt! Jeg er gået over til amme-stropbluser med en cardigan over. MbyM laver også nogle fine body-er med fastsyet slå om effekt – de virker og er samtidig elegante at se på. Jeg er i øvrigt meget modtagelig overfor tips i ovennævnte kategori. (p.s. billeder taget ved Damhussøen 7. januar)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *