Regn & Sol

Projekt have:

Vi er kommet en lille smule videre med nogen af de mange udendørs projekter der ligger og venter. For det første er der nu høstet, og det betyder at vi kan komme over marken, inden der bliver sået igen. Derfor snakkede vi med vores nabo der ejer marken, om han kunne hjælpe os med at etablere regnbedet. Det tog han meget alvorligt. I løbet at 5 dage havde han hentet både store og små sten og hældt dem ned i bedet. Han havde også involveret en anden nabo, der lige ville købe nogle sandfangsbrønde. Så en søndag eftermiddag kom de forbi med noget jord og lavede arbejdet færdigt for os. Helt utrolig dejligt – nu skal vi bare have kørt en hulens masse jord på og lavet en fin skråning. Samtidig er Jess gået i gang med at grave af ved det modsatte skel – så lige nu ser det ud som om vi har verden største muldvarp boende.

Solsejl

Weekenden efter gik han i gang med at gøre søjlerne til solsejlene færdige, der skal stå 4 søjler med tværliggere der hviler ind på huset, så er der plads til 3 kvadratiske solsejl. I går kom Jess far forbi og de blev næsten helt færdige. De skrå pinde man kan se på billedet er kun for stabilitet mens stolperne blev støbt fast. Det betyder at nu kan vi faktisk få skygge på terrassen næste sommer, yay!

Jeg har skrevet lidt mere om solsejlene i indlægget her, med finde billeder hvis man er nysgerrig.

Afsnit om terrasserne kan læses her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.