Rod i gearkassen

Nej… dette handler ikke om underlivsbetændelse. Men om hvem fa**** der har stjålet mit 5. gear.

Jeg har det sikkert nemt i forhold til mange andre, “normalt” er aldrig noget min krop har arbejdet med. (der står bl.a. i alle mine papirer at: “Nina lider ikke af en spiseforstyrrelse” – det er ikke normalt) Men nu er jeg officielt nået 3. trimester og sparke-fisen begynder at vokse mere. Han sparker næsten konstant – eller spark er det jo ikke, jeg vil beskrive det som en blanding af møffen, bevægelse, vendinger og små spjæt. Der er flere mønstre i det, når jeg skifter stilling gør han også, og nogen gange hvis der har været stille længe og vi/jeg så begynder at tale er der også liv. De siger (ja.. “de” siger så helvedes meget”) at man skal tale med maven, men eftersom jeg ikke ved hvad maven vil tale om, er det ikke noget jeg gør så meget. De eneste emner jeg kan forestille mig er sult, forstoppelse og brok over at sparke-fisen har flyttet rundt på mine organer.

Anyway, jeg arbejder jo stadig og det er rigtig fint. Dog prøver jeg at begrænse det til “normal tid” dvs. jeg tager ikke arbejde med hjem mere. Prøver at holde det på 37 timer, og det lykkedes… næsten. Mandage er gode, tirsdage ligeså, onsdag fint… torsdag er jeg ved at være lidt træt efter arbejde… fredag eftermiddag er benhård. Straffen kommer lørdag, hvor jeg er super træt, potentielt gnaven og bare skal sove – lørdag aften er ok (hvis jeg har sovet) og søndag har jeg ny energi igen – og sådan kører ugen.

Men generelt syntes jeg slet ikke jeg har nok energi til de ting jeg gerne vil. Jeg plejer at have, ikke kun et 5. men også et 6. gear at trække på når det gælder, men jeg bliver nødt til at indse, at der bare ikke er så meget at gøre godt med og at jeg må skrue ned, og passe på mig selv – bum bum!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *