Jul og nytår – The DK way!

Traditionen tro er det på tide at lave et indlæg om Jul og Nytår, for første gang i 2 (3?) år var jeg med familien til jul, først min egen og derefter mandens. Egentlig har jeg overvejet at stoppe bloggen, men det er blevet en vane at tænke over hvad næste indlæg skal handle om og jeg nyder det. Nogen gang skriver jeg bare for at klare hovedet, nogen gang for bare at skrive lidt – når man nu arbejder med undervisning og tegning er det rart at tænke i ord en gang mellem. Men mest holder jeg fast i den, fordi jeg har fundet ud af hvor fint det er at læse tilbage, eller rettere det er både fint og lærerigt. Jeg husker de tanker der gik gennem mit hoved mens jeg skrev de tidligste indlæg, lige da vi var flyttet. Det var ikke nemt i starten!

Vi har brugt juleferien, modsat de to sidste år hvor vi var på road-trip, på at falde til ro, rydde op og finde os til rette, på den måde har det været en god tid at komme hjem på, for hvis der er noget Jul handler om er det familie og relationer. Det er faktisk lykkes meget godt og det har helt klart hjulpet på mit hjemve. Det har også betydet massivt indkøb af hjemlige ting og jeg føler mig rimelig småborgerlig lige nu (du ved, den der sidste pisse irriterende manglende tallerken for at have et sæt til Nytår) og jeg befandt mig pludselig i Bahne, en butik jeg elsker at hade. Alt hvad jeg forbinder med duftlys, potpourri og grimme vaser (i guld) er kombineret i Bahne. (sorry, men det her er min blog)

Jul betød også den store Danmarkstourné. Først havde vi Jess australske kusine og fætter hos min familie. (Det er de egentlig ikke, men det er for besværligt at skrive “mors kusines mands børn af første ægteskab” og de føles som fætter og kusine). Derefter et kort visit på fyn, en festlig juleaften i Jylland og to mere afslappede dage på Vestsjælland ved Stillinge Strand. Et af vores yndlingssteder at slappe af i DK for tiden.

Nytår holdt vi med gamle venner og en af vores venner fra Palo Alto som nu bor i Oslo, han forlod Palo Alto lige før jul 2013 – så på en eller anden måde sluttede året med en blanding af gammelt og nyt og var ret symptomatisk for vores år og liv lige nu.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.