Tekster, telt og tyvagtighed

Så er det vist på tide med endnu en lille update, modsat mange af de andre indlæg er dette ikke inspireret af en bestemt event eller tema, men blot lidt løst og fast om hvad der sker herovre.

Først og vigtigst er det nok, at min plan om at holde ‘sabbatical’ og afslutte projekter som har ligget længe, samt skrive om mit fags udfordringer set fra fagets praksis, faktisk er ved at være lykkedes. I fredags fik jeg endelig færdiggjort et af de projekter der har hængt i 5 år (!!!) og fik det lagt op på min hjemmeside. Mit essay til publikationen om Det Arkitektoniske Billede er blevet færdigt. Jeg har fået lavet en portfolio og er klar til at søge arbejde herovre og har haft ordentlig tid til at starte mit studie i kunst-fotografi – som jeg fortsætter til efteråret. Alt i alt har jeg haft tid til både at lærer igen og at “rydde op” i hængepartierne. Det betyder ikke, at jeg ikke har noget at se til mere, men det betyder, at der begynder at være mentalt plads i mit hoved til, at jeg kan begynde på noget nyt og gå ind i det med hud og hår igen – uden at have en fornemmelse af at der ligger gamle ting og roder. Hvilket er virkelig dejligt.

Nu er jeg så ved at udvide mit væv af netværk og kontakter til at indbefatte San Francisco. Det virker som om der er ok gang i branchen dog, så jeg er meget fortrøstningsfuld og det er ret spændende.

Derudover er det for alvor blevet sommer. Der er 31 grader inde i vores lejlighed fra kl. 3 om eftermiddagen og frem til kl. 7, så vi har ingen problemer med at holde varmen. Hvad der dog er lidt usædvanligt for stedet her er, at der også er lunt om aftenen. De foregående år har det været varmt om dagen i solen, men koldt i skyggen og lige så snart solen gik ned. Men der har været nogle virkeligt varme aftener, meget fantastisk.

Så har Jess og jeg opdaget camping – på den amerikanske måde naturligvis – hvilket betyder at vi er blevet ret glad for “Car-Camping”. Hertil skal tilføjes at det er vejret der gør det fedt…. bare tanken om våde telte og ditto grill-bøffer får mig stadig til at ville løbe væk. Men Car-Camping er et fantastisk koncept. Man reserverer et camp-site, pakker bilen med alt sit skrammel og kører derefter bilen ind til camp-sitet, sætter teltet op og så er der dømt afslapning. Ikke noget med rygsæk, tog, glemte ting, dårlig mad og skovtoiletter – noget som alt sammen har sin charme hvis det er eneste måde at opleve naturen på, men helt ærligt er Car-Camping ret godt.

For mig er det meget det med at sidde ude om aftenen mens solen går ned. Samt det at vågne op med cowboyder-kaffe (en instant-kaffedrik der mest har sit navn fordi charmen ved den, er bedre end smagen), sidde i solen og kigge ud over naturen, mens man langsomt vågner, er ret fantastisk.

Indtil videre har vi været i Yosemite, Pinnacles og Mount Diablo – Mount Diablo var i onsdags, eftersom d. 4. juli er helligdag (uafhængighedsdagen). Det var voldsomt varmt selv i 3000 fod. og om natten føltes det som om teltet var ved at blæse væk. Men indtil da var det fantastisk at sidde og kigge ud over Bay’en.

Dyrelivet i de her national og stats-parker er ret interessant, og det varierer hvad man skal passe på. Yosemite er det bjørnene – og dem er der pænt mange af. Pinnacles har Condorer, som dog ikke er farlige og rigtig mange slanger. Men det man ser mest er næsten tamme hjorte, kaniner, jordegern og måske en enlig coyote. Mount Diablo har virkelig mange rattlesnakes, kaniner og tilsyneladende en enkelt virkelig lumsk og tyvagtig vaskebjørn – Efter solen er gået ned sidder vi og snakker mens vi nyder udsigten ud over Bay’en, da vi hører en kratten over fra vores lynlåspose med mad i. Vi ser noget uldent stå med hele hovedet nede i posen, først tænker vi over hvilket dyr det er, da vi vil ikke løbe hen mod en bjørn, men kan så, da vores øjne har vænnet sig til mørket se, at det er en vaskebjørn. Vi løber hen mod den for at skræmme den væk, men i det den sætter afsted, stikker den lige hånden ned og tager fat i vores brødpose inkl. brød som den så stikker af med. Snedige bandit. Jeg må indrømme at jeg stadig ikke har tilgivet dens tyvagitighed.

Mount Diablo view.
Mount Diablo view fra Junipero, bag den lille bakke i midten ligger SF

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.