Arbejdstilladelse – del 2

Så er det tid til del 2 af dette fantastiske drama, som potentielt kunne indspilles i 12 afsnit og sendes på DR2 hver søndag: “Ninas arbejdstilladelse”

Hvis du missede del 1 om arbejdstilladelsen kan du finde den her

I San Jose field office for Homeland Security fik jeg som tidligere nævnt besked af damen med de to næser at jeg pænt måtte vente på at hele min ansøgning blev returneret. Hvis der ikke var nogen stempler på, kunne jeg sende den igen og begynde forfra. Således væbnet med tålmodighed afventede vi posten. Der gik et par uger uden at noget skete, og vi gik så småt og overvejede om vi skulle booke endnu et møde i San Jose. Men så ind ad døren kom der et brev fra dem indeholdende en lille blå slip hvorpå der stod at hvis jeg indbetalte på det og det nummer, eller ringede på et andet nummer ville de kunne genoptage min ansøgning.

På dette tidspunkt havde jeg opgivet al korrespondance med beaukratiske administrerende udsendinge fra den californiske stat, og ladet førerfaklen gå over til Jess. Med det simple formål at bevare husfreden og ikke forstyrre naboer med afmagtsråb. Han ringede, sagde en masse tal og fik indbetalt 380$ plus 30$ i gebyr for den utrolige administrationsbyrde jeg havde pålagt dem.

Efter endnu en uge fik vi et brev med oplysningen om at min sag nu var genoptaget – så langt, så godt. Der gik lidt flere uger, det var d. 23 jan. jeg fik af vide at min sag var genoptaget og d. 1. marts lå mit fine kort i postkassen. Så nu har jeg lov til at arbejde i dette land – Ganske enkelt Fab.

arbejdstilladelse_2
Så får man også sådan et herligt lille plastik kort, hvor der sidder en lille dreng og kigger på mig.

 

2 Comments

  1. Ahhh, jeg håber jeg får et job som betaler mig mere end 3000 kr om måneden – og jeg har jo til November – fornyelser er ikke lige så dyre som den første, men tak, det er en stor succes at det er gået igennem. Kh Nina

  2. Therese

    Tillykke!!!! Ej hvor dejligt at det gik i orden! Men du skal da arbejde et stykke tid for at tjene nok til at komme i plus oven på alle de udgifter i forbindelse med ansøgningsprocessen?? 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.