En vild uge

Normalt taler jeg ikke om hvad vi har gang i, før jeg er klar til at råbe til verdenen hvad der sker. En blog meget offentlig, og man skriver om private ting, så man skal finde en balance og den kan være svær at holde. Men denne uge har simpelthen været en vild uge på flere måder, og det er både fordi arbejde har været voldsomt og fordi der er sket så mange andre ting… derfor: Here goes:

Når man læser dette, skal man huske at jeg syntes diversiteten er for fed – jeg har flere gange citeret Patti Smith for at sige: “We are multitudes” og jeg mener det virkelig, bare fordi man er projektleder med snorlige planer og strøgne skjorter betyder det ikke, at man ikke også kan grave regnbede og gå på jagt efter gæs, man sætter selv grænserne og det er kassetænkningen der gør folk forstokkede.

Uge 34 2016

Mandag:
Arbejde, møder hele dagen, gik fra det ene til det andet. Efter arbejde, jagttegnsundervisning fra 18.00-21.30 (første store afsløring kom lige der). Ja, Jess og Jeg er ved at tage jagttegn, og nej, vi har ikke planlagt at udrydde alt vildt i Tikøb og omegn med en bazooka. Men vi vil gerne gå på jagt og vi mener jagt og regulering er nødvendigt for at sikre sunde bestande. Vi vil også gerne være en større del af naturen omkring os, og mener at mange mennesker er alt for distancerede til fødevarer end godt er… lidt efter devisen, at hvis man spiser kød, skal man også vide hvor det kommer fra…. og det gør vi (spiser kød).

Tirsdag: 
Travlt, arbejde, jagttegnsundervisning fra 18.00-21.30

Onsdag:
Møder, flere møder, frisør fra kl. 15.00, skydebane fra 17.15 ramte 6 lerduer (juhuu) ud af ? (mindre juhuu) fik endnu en gang konstateret at jeg er rimelig meget konkurrecemenneske, i hvert tilfælde på nogen punkter. Når man er gift med en phd i nano-fysik ved man godt, at man allerede er bagud. Jeg bliver aldrig den kloge i vores forhold, eller den der forstår mest, eller den med det bedste boldøje (fordi nano-fysikeren også er sportsmand – pisse irriterende). Men jeg kan prøve at være med, og prøve på ikke komme helt bag om dansen. (Til gengæld ville han kede sig uden mig, mu-ha-haa)

Torsdag:
Øm i kroppen efter skydetræning, tandlæge fra kl. 8. møde 8.30-12.45. Møde igen fra 14.00 til 15.30… frokost: æble (øv). Jagttegnsundervisning fra 18.00-21.30, pænt træt bagefter.

Fredag,
Færre møder, e-mail problemer, sad og ventede på vigtige e-mails for at nå en deadline. På weekend fra 16.30, direkte til firmafest på Jess arbejde – sidde i solen med kold hvidvin, såå dejligt – faktisk så dejligt at lørdag morgen var hård.

Lørdag: 
Jagtundervisning fra 9.00-17.00. Hørte sætningen “Ej, der er morgenmad, så havde jeg ikke behøvet at købe en fransk hotdog”… Den slags kan man simpelt hen ikke finde på, det er for sjovt! Kørte derefter direkte til Tikøb for at se hvordan arbejdet skrider frem. Kørte hjem igen til et rodet køkken, hvor vi ikke har taget opvasken i en uge (kun kaffekopperne, fordi Jess ikke mener vi behøver mere en 4). Til gengæld mener jeg, at vi heller ikke behøvede flere belgiske ølglas. (mange vil være enige med Jess her, men ikke med mig). Gik tidligt i seng.

Søndag:
Mere ro på søndag morgen, mere jagtundervisning, sidste dag. Både godt fordi det er ret intensivt, men også ærgerligt fordi det er en dør til et spændende natursyn og livsstil der er blevet åbnet og man føler at man stadig kun lige kigger ind. Man bliver sulten! Det er som løven og garderobeskabet… man er bare ikke gået ind i skabet endnu. Men ved bare det er der og at det er en anden vild (!) verden.

Vi glæder os begge helt vildt meget til at fortsætte studierne, og krydser fingre for at vi består jagtprøven… man kan sige at vi begge (mest Jess) har bestået mere komplekse ting, men det her er så anderledes, at vi ikke føler os overlegne 😉

Så efter en vild uge 34, kan uge 35 -2016 bare komme an!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.